Skuespiller. Født 19/10 1944 (Troels Munk).
Uddannet på Statens Teaterskole 1970-74, på instruktørlinien. Ansættelse som skuespiller og instruktør ved skiftende teatre, bla. Odense Teater, Rialto, Betty Nansen. Har endvidere medvirket i flere tv-serier, bla. "Landsbyen" (1993), "Bryggeren" (1996) og "Strisser på Samsø" (1997-98).
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
I skuespillerhåndbogen opregner han roller som "ond stedfader, vampyr, dumt svin, incestuøs far, finsk spritter, ubehagelig butler og misliebig borgmester".
Og til dette skurkegalleri kan han føje en større, meget velspillet birolle som skotøjshandler i Åke Sandgrens Dogme-film "Et rigtigt menneske" (2001), hvor han bliver arbejdsgiver for Nikolaj Lie Kaas' nyfødte uskyldsvæsen. Her er han ikke alene skabsbøsse, men nok så vigtigt: en skabstyran, der kamouflerer sin magt bag sin overfladiske venlighed. Et skurkeportræt helt uden dæmoni, men påtrængende i sin kontakthunger og grotesk i sin sleske dobbeltmoral.
Han debuterer som proletaren Nikkelaj i Gustav Wied-filmen "Slægten" (1978), en lille rolle i lighed med de tre efterfølgende. Men der er autoritet bag hans kontante skibsmægler i Lotte Svendsens "Bornholms stemme" (1999) og grænseløst korruptionspotentiale bag hans selvglade borgmester i tv-serien "Strisser på Samsø" (1997-98), hvor han i afsnit 4, "Besøg fra Bruxelles", er indblandet i lyssky EU-affærer.
Lille og fedladen ligner Troels ll Munk mere en jævn hverdagsdansker end en veltrænet skuespiller fit for fight. Og ikke mindst derved får hans dygtigt pointerede spil sit umiskendelige skær af ægthed. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Category |
---|---|---|---|
Skammerens datter II – Slangens gave | 2019 | Flere roller | DK/Spillefilm |
Jens Munk NordvestXpeditionen | 2015 | Ahlgren | DK/Spillefilm |
Dicte 2 | 2014 | Advokat | Tv-serie |
Zarafa | 2012 | Fortæller | U/Spillefilm |
Brendan og hemmelighedernes bog | 2012 | Bror Tang | U/Spillefilm |
Bubbles | 2011 | Tjener | DK/Spillefilm |
Broen 1 | 2011 | Mettes læge | Tv-serie |
Knorten gifter sig | 2010 | Stemme | U/Spillefilm |
Smukke mennesker | 2010 | Stamkunde Kjeld | DK/Spillefilm |
Sommer | 2008 | Kørelæreren | Tv-serie |
Forbrydelsen | 2007 | Hans Buchard | Tv-serie |
Emmalou | 2006 | Mand i bar | DK/Kort fiktion |
Efter brylluppet | 2006 | Overtjener | DK/Spillefilm |
Ice Age 2: På tynd is | 2006 | Stemme | U/Spillefilm |
Fidibus | 2006 | Alf | DK/Spillefilm |
Den rette ånd | 2005 | Hr. Rasmussen | DK/Spillefilm |
Julie | 2005 | Jepsen | Tv-serie |
Unge Andersen | 2005 | Olsen | DK/Spillefilm |
Klovn | 2005 | Troels | Tv-serie |
Afdeling D | 2004 | Døende mand | DK/Kort fiktion |
Tyren | 2003 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Forsvar | 2003 | Dommer Ulf Steenbeck | Tv-serie |
Skatteplaneten | 2002 | John Silver | U/Spillefilm |
Arsenik og gamle kniplinger | 2002 | Dr. Einstein | Tv-film |
Begravelsen | 2002 | Børge | DK/Kort fiktion |
Et rigtigt menneske | 2001 | Skotøjshandler Stromboli | DK/Spillefilm |
Grev Axel | 2001 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Pyrus i alletiders eventyr | 2000 | Kejseren af Kina | Tv-serie |
Hotellet | 2000 | Palle | Tv-serie |
Bornholms stemme | 1999 | Skibsmægler | DK/Spillefilm |
Olsen-bandens sidste stik | 1998 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Strisser på Samsø | 1997 | Borgmesteren | Tv-serie |
Bryggeren | 1996 | Holm, asylbestyrer | Tv-serie |
Det forsømte forår | 1992 | Hernild | DK/Spillefilm |
Landsbyen | 1991 | Poul Hansen, landmand | Tv-serie |
Camping | 1990 | Ægtepar/mand | DK/Spillefilm |
Niels Klims underjordiske rejse | 1984 | Anden mardak/Tigerofficer | Tv-serie |
De vægelsindede | 1978 | Medvirkende | Tv-film |
Ret beset | 1978 | Murer-svend/Jurist | Tv-serie |
Slægten | 1978 | Nikkelaj | DK/Spillefilm |
Fortsættelse følger | 1977 | Bjørn | Tv-serie |
En by i provinsen | 1976 | Anton | Tv-serie |