enda
Person

Tomas Villum Jensen

(1971 – )

Skuespiller, instruktør. Født 12/4 1971.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Kort efter studentereksamen fik han hovedroller i to af de tidlige 1990'eres mest bemærkede film, "Drengene fra Sankt Petri" (1991) og "Det forsømte forår" (1993).


En stærk start, der ikke siden er blevet fulgt af hovedroller. Men Tomas Villum Jensen har støt og roligt udvidet sine kompetence, så han sideløbende med sin skuespillerkarriere nu også arbejder som instruktør. Og som birolleskuespiller har han vist større alsidighed end gennembrudsrollerne lod ane.


I Søren Kragh-Jacobsens Besættelsestidsfilm "Drengene fra Sankt Petri" har han en central rolle som præstesønnen Lars, der sammen med sin bror Gunnar danner kernen i drenge-modstandsgruppen Churchill-klubben. Lyshåret og blåøjet er han den impulsive oprører sat over for Morten Buch Jørgensens mere modne Gunnar. Han er også den eneste af drengene med en kærlighedshistorie.


Villum Jensen har både det følsomme, det spontane og det robuste til rollen, mens han som den kuede skoleelev Ellerstrøm i "Det forsømte forår" nødvendigvis mest må spille på en hudløs offer-sensitivitet, hvilket han gør med stor overbevisning. Efter en større rolle i tv-filmen "Gigolo" (1993) er han den handlesvage, forførte student i Jonas Cornells og Klaus Rifbjergs "Skyernes skygge rammer mig" (1996) og fremtræder igen som et meget dansk og blødt uskyldsvæsen.


Men han rummer mere end den pæne, blonde yngling. Som Line Kruses mekanikerbror i filmskoleafgangsfilmen "Sort hjerte" (1995) viser han en uventet farlighed og råstyrke. Han er den hjemvendte Bosnien-soldat med livsfarligt nervesammenbrud i Ole Roos' tv-film "Majoren" (1998), en intens præstation på grænsen til det overspillede. Og hans renskurede image plettes yderligere af hans gangsterhåndlanger-kok i "I Kina spiser de hunde" (1999), der - tyranniseret af Kim Bodnias chef - gør en komisk sølle figur i selskab med kokke-kollegaen Nikolaj Lie Kaas (deres faste replik "Vi er bare kokke" blev lidt af et mundheld.)


Og i farcen "Grev Axel" (2001) kaster han sig, stærkt maskeret, ud i veloplagt karikatur som en grotesk underdanig bonde. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Titel År Funktion Kategori
Player 2013 Instruktion DK/Spillefilm
Ved verdens ende 2009 Instruktion DK/Spillefilm
G-Force 2009 Darwin U/Spillefilm
Maj & Charlie 2008 Tomas Villum Jensen Tv-serie
Deroute 2008 Kasper Crone Tv-serie
Mr. Poxycat & Co. 2007 Executive producer Tv-serie
Sprængfarlig bombe 2006 Instruktion, Sig selv DK/Spillefilm
Garfield 2 2006 Nigel U/Spillefilm
Solkongen 2005 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Adams æbler 2005 Arne DK/Spillefilm
Klovn 2005 Tomas Tv-serie
Et bedre sted at skyde 2003 Instruktør DK/Reklamefilm
De grønne slagtere 2003 Håndværker #1 DK/Spillefilm
Min søsters børn i sneen 2002 Instruktion DK/Spillefilm
Gamle mænd i nye biler 2002 Peter DK/Spillefilm
Min søsters børn 2001 Instruktion DK/Spillefilm
Jolly Roger 2001 Ærkeenglen Emil DK/Spillefilm
Grev Axel 2001 Medvirkende DK/Spillefilm
Flugten fra Jante 2000 Jørgen U/Spillefilm
Blinkende lygter 2000 Tom, Instruktør, 2. unit DK/Spillefilm
Juliane 2000 Kanonfotograf DK/Spillefilm
Kærlighed ved første hik 1999 Instruktion DK/Spillefilm
I Kina spiser de hunde 1999 Peter DK/Spillefilm
Klinkevals - Juliane 1999 Fotograf Tv-serie
Majoren 1998 Henrik Tv-film
Nattens engel 1998 Mads DK/Spillefilm
Davids bog 1997 Medvirkende DK/Kort fiktion
Øen i Fuglegaden 1997 Assistent (Søren Kragh-Jacobsen) DK/Spillefilm
Ernst og lyset 1996 Instruktion DK/Kort fiktion
Skyernes skygge rammer mig 1996 Jens DK/Kort fiktion
Kun en pige 1995 Mellem & Store Kaj DK/Spillefilm
Sort Hjerte 1995 Stines bror DK/Kort fiktion
Sidste time 1995 Taus DK/Spillefilm
Tango for tre 1994 Medvirkende Tv-serie
Krummerne 3 - Fars gode idé 1994 Per DK/Spillefilm
Gigolo 1993 Medvirkende DK/Kort fiktion
Eksamen 1993 Medvirkende DK/Kort fiktion
Roser og persille 1993 Piccolo DK/Spillefilm
Det forsømte forår 1992 Ellerstrøm (som ung) DK/Spillefilm
Krummerne 2 - Stakkels Krumme 1992 Per DK/Spillefilm
Drengene fra Sankt Petri 1991 Lars Balstrup DK/Spillefilm

Priser og nomineringer

Pris Udgivelsesår Festival Film
Børnejuryens 1. Pris 2002 Lübeck, Nordische Filmtage 2002 Min søsters børn i sneen
Børnejuryens 1. Pris 2002 Tallinn Black Nights Film Festival 2002 Min søsters børn
Børnejuryens 1. Pris 2001 Oulu Int. Children's Film Festival 2001 Min søsters børn
Cifej Juryen 2001 Oulu Int. Children's Film Festival 2001 Min søsters børn
Publikumspris 2010 Montreal Fantasia Int Film Festival 2010 Ved verdens ende
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Festivals

Festival Festival dato Film
Montreal Fantasia Int Film Festival 2010-07-08 Ved verdens ende
Vilnius International Film Festival 2010-03-18 Ved verdens ende
Goa - Int. Film Festival of India 2009-11-23 Ved verdens ende
Sevilla Festival de Cine 2009-11-06 Ved verdens ende
Hamburg FilmFest GmbH 2009-09-24 Ved verdens ende
Helsinki Film Festival - Love & Anarchy 2007-09-20 Sprængfarlig bombe
Taipei Film Festival 2007-06-22 Sprængfarlig bombe
Sydney Film Festival 2007-06-08 Sprængfarlig bombe
Vilnius International Film Festival 2007-03-23 Sprængfarlig bombe
Berlinale 2007-02-08 Sprængfarlig bombe
Göteborg International Film Festival 2007-01-26 Sprængfarlig bombe
Rotterdam, International Film Festival 2007-01-24 Sprængfarlig bombe
Mannheim-Heidelberg, Int. Film Festival 2006-11-16 Sprængfarlig bombe
Busan International Film Festival 2006-10-12 Sprængfarlig bombe
Berlinale 2005-02-10 Solkongen
Tokyo International Film Festival 2004-10-23 Min søsters børn
Tokyo Kinder Film Festival - Kineko 2004-08-13 Min søsters børn
Tallinn Black Nights Film Festival 2003-11-22 Min søsters børn i sneen
Rio de Janeiro Film Festival 2003-09-25 Min søsters børn
Kristiansand International Children's Film Festival 2003-04-29 Min søsters børn i sneen
Moscow - Royal Danish Embassy 2003-04-05 Ernst og lyset
Berlinale 2003-02-06 Min søsters børn i sneen
Discovery - Scotland's Int. Film Fest for Children & Young People 2002-11-27 Min søsters børn
Tallinn Black Nights Film Festival 2002-11-23 Min søsters børn
Lübeck, Nordische Filmtage 2002-10-31 Min søsters børn i sneen
Haugesund, Den Norske Filmfestivalen 2002-08-17 Min søsters børn
Kristiansand International Children's Film Festival 2002-04-30 Min søsters børn
TIFF Kids 2002-04-12 Min søsters børn
Stockholm Film Festival Junior 2002-04-06 Min søsters børn
Berlinale 2002-02-06 Min søsters børn
Oulu Int. Children's Film Festival 2001-11-19 Min søsters børn
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.