Komponist, 1976. Nicklas Schmidt er kendt for sin bevægende og melodiske filmmusik. Med en baggrund i klassisk musik har han vundet anerkendelse i både ind- og udland som eksponent for store, orkestrale filmscores. Han vandt således Musikforlæggernes Carl Prisen som årets scorekomponist i 2017 for musikken til Flaskepost fra P og har været nomineret til en Jerry Goldsmith Award for musikken til Pernille Fischer Christensens Unge Astrid i 2019.
Nicklas Schmidt har ad flere omgange samarbejdet med islandske Jóhann Jóhannsson, bl.a. som arrangør, orkestrator og assisterende komponist på den Oscar-nominerede og Golden Globe-vindende musik til The Theory of Everything (2014).
Et frugtbart samarbejde har i mange år stået på med animationsinstruktør Esben Toft Jacobsen, hvis film Drengen i Kufferten (2008), Den kæmpestore bjørn (2011) og Rejsen til fjerkongens rige (2014) alle har været udvalgt til konkurrence på Berlin Film Festival.
Nicklas Schmidt har siden 2020 undervist i filmkomposition på Musikhögskolan i Malmö.
I en årrække har han desuden været bestyrelsesmedlem i Brancheklubben for Film- og Mediekomponister samt den digitale andelsbevægelse DiGiDi.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.