Vi er i New Folsom Prison, et fængsel i Californien. De fanger, vi møder her, virker fremmede og er anderledes end os. De har røvet, voldtaget og endda myrdet. De indsattes verden virker umiddelbart flygtig, ekstrem brutal og blottet for håb. Men gennem mørket anes sprækker af lys. Vi hører evangeliet læst op, vi hører hip hop, digte og blues. Vi hører latter. Vi ser rolige øjeblikke og energiske diskussioner. For Marty, Rick, Spoon, Deacon og de andre i New Folsom er ønsket om at finde ind til kærligheden, kunsten og livet ikke en styrkelse af håbet om at blive fri - for det bliver de aldrig, men styrkelsen af ønsket om at leve et stærkt liv tæt på noget fint, virkeligt og sandt. "At night I fly" synes i første omgang at være en fængseldokumentar, men viser sig at være en udforskning af, hvad det vil sige at være menneske, med både lyse og mørke sider.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.