Maria gifter sig med Hermann under 2. verdenskrig. De når at opleve en halv dag og en hel nat, inden han skal til fronten. Da han meldes død, slår Maria sig sammen med en sort amerikansk soldat. Men pludselig står Hermann i døren. For at vise, at hun stadig elsker Hermann, slår Maria sin elsker ihjel, og for at vise, at han stadig elsker Maria, tilstår Hermann mordet. Mens han sidder i fængsel, sparer Maria penge sammen til deres fælles fremtid og har samtidig et forhold kørende med sin arbejdsgiver. Hun kalder sig ¿die Mata-Hari des Wirtschaftswunders¿, hvilket henviser til, at hun som så mange Fassbinder-figurer før hende arbejder for et system, som hun samtidig aner vil smadre hendes menneskelighed. Filmen kaster et kritisk blik på de værdier, den nye tyske forbundsrepublik blev grundlagt på. Den blev Fassbinders største publikumssucces.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.