En undersøgelse af hvordan en mand bliver offer for sin egen isolation. Filmen skildrer det sidste døgn i den alkoholiske forfatter Alain Leroys liv, inden han begår selvmord. Alain, der tidligere har boet i New York, er blevet skilt fra sin hustru og bor nu i Paris. Her opsøger han sine gamle venner i et desperat forsøg på at finde en vej væk fra sin beslutning om at tage sit eget liv den efterfølgende dag. Alain er indbegrebet af kunstneren, der ikke vil give slip på sine ungdomsidealer, og som er frustreret over, at vennerne har opgivet deres. Filmen er baseret på Pierre Drieu la Rochelles roman "Le feu follet" fra 1931 om den franske forfatter Jacques Rigaut. "Kold ild" er en fornem undersøgelse af kompleksiteten i menneskelige relationer.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.