enda

Sune Lund-Sørensen

(1942 – 2006)

Instruktør, manuskriptforfatter, klipper. Født 28/7 1942, død 21/12 2006.

Sune Lund-Sørensen var præstesøn og skulle egentlig også selv have været præst, men midt i gymnasiet valgte han i stedet at gå filmvejen. Han blev uddannet som fotografassistent, toneassistent og klipper og fulgte samtidig undervisningen i Filmhistorie på universitetet.

Han debuterede som instruktør i 1963 med en film om Jehovas vidner lavet i samarbejde med Poul Vedel. Året efter blev han tilknyttet Laterna Film som kortfilmsinstruktør og lavede samme år ’Himmelekspressen’ om hjemløse mænd. I 1967 lavede han ’Skrammellegepladsen’, som vandt en pris på kortfilmfestivalen i Oberhausen. Hans interesse for børn fortsatte med filmen ’Trommen’ (1968) med manuskript af Lise Roos, som han dengang var gift med. Sidstnævnte film var produceret for Kortfilmrådet, som han lavede film for frem til 1973.

Det havde altid været Sune Lund-Sørensens drøm at lave film i det lange format, og i 1985 fik han chancen med den svenske film ’Smugglarkungen’, som bl.a. havde Sanne Salomonsen på rollelisten. Han boede i Sverige i over 10 år og lavede der over 100 kort- og reklamefilm.

Parallelt med filmarbejdet i Sverige lavede Sune Lund-Sørensen også et par film i Danmark, og i midt-firserne kom hans danske gennembrud som spillefilminstruktør med ’Mord i mørket’ (1986) og ’Mord i paradis’ (1988), begge filmatiseringer af Dan Turèlls krimier med den navnløse journalist (spillet af Michael Falch) i hovedrollen. Ind imellem de to film skrev, instruerede og klippede han en Danmarksfilm ’Danish Symphony’ (1988), som blev vist som det allerførste program på TV2, da de gik i luften 1.10.1988. Herefter fulgte farcen ’Camping’ (1990) og den svenske komedie ’Joker’ (1991).

Sune Lund-Sørensen havde siden sine ungdomsår den franske instruktør Jean Vigo som sit forbillede, og han lavede helst film, der satte ham i godt humør. Ud over spillefilm og dokumentarfilm lavede han også en række tv-produktioner, virksomhedsfilm, novellefilm og reportagefilm.

En del af Sune Lund-Sørensens kortfilm kan ses på www.danmarkpaafilm.dk

Særsamling findes på Filminstituttets Bibliotek.
Filmografi Priser Festivals
Titel År Funktion Category
Historien bag kameraet 2006 Medvirkende Tv-dokumentar
Joker 1991 Instruktion U/Spillefilm
Camping 1990 Instruktion DK/Spillefilm
Mord i Paradis 1988 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Danish Symphony 1988 Instruktion, Manus, Klip DK/Dokumentarfilm
Mord i mørket 1986 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Smuglerkongen 1985 Instruktion, Klip U/Spillefilm
Ny dansk energi 1982 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
66 dage med Jeppe 1981 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Ku' jeg hjælpe Dem med noget? 1973 Instruktion, Klip DK/Kort fiktion
Havet ved Grønland 1972 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
Miss World 1971 Instruktion, Manus, Foto, Klip, Lyd DK/Dokumentarfilm
Nørrebro 1968 1969 Instruktion, Klip DK/Dokumentarfilm
Trommen 1968 Instruktion, Klip DK/Kort fiktion
Otto Gelsted i samtale med Sven Møller Kristensen 1968 Instruktion, Klip DK/Dokumentarfilm
Fest i gaden 1967 Instruktion, Klip DK/Dokumentarfilm
Skrammellegepladsen 1967 Instruktion, Manus, Klip DK/Dokumentarfilm
Pas på dit hjerte 1967 Instruktion, Klip, Kommentarer DK/Dokumentarfilm
Verdens mindste artister 1966 Lyd DK/Dokumentarfilm
Himmelekspressen 1964 Instruktion, Manus, Klip DK/Dokumentarfilm
Bambi 1942 Instruktør (dansk version) U/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.