enda

Max Hansen

(1954 – )

Max Hansen jun. er en dansk skuespiller som debuterede allerede som 11-årig i operaen "Boris Gudonov" på Det Kongelige Teater i København.
Derefter spillede han en del roller - både på film, teatre og i tv - bl.a. som piccoloen i "Sommer i Tyrol" på Falconer Scenen.
Han har ingen skuespilleruddannelse, men har i årenes løb markeret sig indenfor såvel det klassiske repertoire, lystspil, musicals, komedier og revy.
Max Hansens solide spilletalent har bragt ham vidt omkring i det danske teaterlandskab. Naiviteten fra folkedybet ligger godt for ham. Men hans runde vennesælhed og bamsede, umiddelbare charme har han også med fordel kunnet vendes på hovedet, så farligere kræfter har fundet vej til overfladen. Det gjaldt ikke mindst i TV-serien »Edderkoppen«, hvor han gestaltede en ormstukken, korrupte politimand til stor effekt.

Selv om Max Hansen har bevæget sig i alle teatrets genrer, så er det især lystspillet og revyen, han har brugt sit talent på. F.eks i promillefarcen »Den grønne elevator« og i rollen som Falstaff i Shakespeares komedie.
Han var i fire år tilknyttet ensemblet på Ålborg Teater. Herefter fulgte adskillige års fastansættelse på Folketeatret i København. Efterfølgende har Max Hansen spillet på de fleste danske scener. I 1993 spillede han Skriverhans i "Eventyr på fodrejsen", i 1998 Falstaff i "De lystige koner i Windsor" på Odense Teater og i 2002 Elvis i "Mad med Elvis" på Får 302. Desuden har han spillet i musicals som fx. John Silver i "Skatteøen" på Folketeatret i 2000 og Drake i "Honk! Den grimme ælling" på Nørrebros Teater i 2001.

Desuden har han medvirket i adskillige revyer bl.a. Cirkusrevyen, Nykøbing F Revyen, Rottefælden, Bornholmerrevyen, Århus Revyen, Kolding Revyen, Kerteminderevyen og Sønderborg Sommer Revy. I tv-serien "Edderkoppen" var den korrupte politimand Ramsing og i "Blinkende lygter" var han den voldelige far.

Max Hansen har modtaget den fornemste pris man kan få som revykunstner "Årets Dirch" og i 2017 blev han "Årets Æreskunstner".
Han er bror til skuespillerinden Ann-Mari Max Hansen.
Filmografi Priser Festivals
Titel År Funktion Category
Så længe jeg lever 2018 Raasch Thomsen DK/Spillefilm
Minions 2015 Fortæller U/Spillefilm
Steppeulven 2014 Journalist DK/Spillefilm
Hop 2011 David Hasselhoff U/Spillefilm
Kung Fu Panda 2 2011 Mester Krok U/Spillefilm
To på flugt - et hårrejsende eventyr! 2010 Skurk med klo U/Spillefilm
Alice i Eventyrland 2010 Stemme U/Spillefilm
Madagascar 2 2008 Zuba U/Spillefilm
Hvordan vi slipper af med de andre 2007 Paul DK/Spillefilm
Forbrydelsen 2007 Vicevært Tv-serie
Fru Eilersen og Mehmet 2006 Leverandøren DK/Kort fiktion
Fidibus 2006 Advokat Christian Rom DK/Spillefilm
Edderkoppen 2000 Ramsing Tv-serie
Blinkende lygter 2000 Arnes far DK/Spillefilm
Jul på Kronborg 2000 Nisse Hulter Tv-serie
Pizza King 1999 Håndværker #2 DK/Spillefilm
TAXA 1997 Poul Erik Tv-serie
Alle tiders jul 1994 Frederik VII Tv-serie
Købt eller solgt 1994 Medvirkende Tv-film
Gøngehøvdingen 1992 Svensk soldat Tv-serie
Den 8. sans 1988 Medvirkende DK/Kort fiktion
Venner for altid 1987 Produktionsleder DK/Spillefilm
Tre små kinesere 1985 Produktion DK/Kort fiktion
Walter og Carlo - op på fars hat 1985 Atezas bodyguard DK/Spillefilm
Rejseholdet 1983 Hildesheim Tv-serie
Drømme støjer ikke når de dør 1979 Festdeltager DK/Spillefilm
Charly og Steffen 1979 Produktionsassistent DK/Spillefilm
De vægelsindede 1978 Medvirkende Tv-film

Som Max Hansen Jr.

Titel År Funktion Category
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.