Lars Kaalund

Skuespiller, teaterdirektør og iscenesætter. Født 29/5 1964.

Oprindelig uddannet blikkenslager. Tilknyttet Dr. Dante i Allerød i slutningen af 80'erne. Stifter og leder af teatret Mungo Park i Allerød 1992-98. Fra 1998 chef på Østre Gasværk.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han havde netop overtaget Østre Gasværk, da han gjorde den lille, lettere kiksede køkkenmontør Knud i "Den Eneste Ene" (1999) til folkeeje.

Den trendsettende teaterdirektør spiller her ikke nedad, men på noget jævnt og ligetil i sit eget naturel. Selv om Knud med den særprægede gutturale stemmeføring hverken er særlig kvik eller særlig charmerende, har han hjertet på rette sted - og nogle af filmens morsomste replikker. Knud bliver mere end den traditionelle klovnekomiske biroller - han er den enfoldige, man hører sandheden fra, og man aner, at han under overfladen måske ikke er så dum endda.

Visse af hans replikker blev endda mundheld, f. eks. "Hvis I to er ludobrikker, ville I så være slået hjem nu?".

Kaalund kom første gang foran kameraerne på tv. Som Lauras fætter, lægen Franz Djørup er han blandt de medvirkende i tv-serien "Bryggeren" (1997), der klarer sig bedst gennem en svag tekst og instruktion: med sine klassisk regelmæssige, åbne træk har han udpræget kameratække i rollen som I. C. Jacobsens sympatiske, modne ungdomsven.

Han filmdebuterede i en større birolle som drømmelækker lærer i Lone Scherfig familiefilm "Når mor kommer hjem" (1998) - en overfladisk rolle i en overfladisk film. Men både han og Scherfig tog grundigt revanche i Dogme-succesen "Italiensk For begyndere" (2000).

Her er Kaalund tilbage i komediegenren, og der anes rester af den jævne Knud fra "Den Eneste Ene". Helt kvik er roden og cafeteria-bestyreren Hal-Finn heller ikke, men dog alligevel Knuds smartere fætter - med sydlandsk temperament, machofacon og charme nok til at forføre Ann Eleonora Jørgensen. Det sker naturligvis kun, fordi hun gennemskuer, at der under attituderne gemmer sig en god dreng.

Kaalund gør sin rappe strøm af uforskammetheder morsomme, fordi de så tydeligt dækker over følelseshæmning og usikkerhed - og samtidig skræller han ind til figurens bløde kerne, uden at værdigheden lider overlast.

Også i 2000 ses han i en minirolle som Nikolaj Lie Kaas-figurens svoger i et tilbagebliksafsnit i "Blinkende lygter". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]