En smuk morder. En gal videnskabsmand. En hengiven præst. Et afhugget hoved og en forsvunden skat. En formue af stjålne guld- og sølvmønter ligger – måske – gemt og for længst glemt siden henrettelsen af den berømte og berygtede morder, svindler, tyv, romanlæser og onanist Petri Worm i 1838. Men hvad er nøglen til at finde skatten?
Worms Skat er en eksperimentel, multi-platform true crime-fortælling, fortalt i en kombination af animationsfilm og podcast. Historien er skabt af Third Ear og Claudia Bille Stræde. Krister Moltzen undersøger den bizzare sag om Worm, og forsøger at optrevle det 180 år gamle mysterium og samle brikkerne i et puslespil, som hele tiden ændrer motiv.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.