Den 11-årige Magnus lever et godt og trygt liv i en ganske almindelig dansk kernefamilie. På overfladen er alt fint: Magnus er afholdt af de andre børn, både i skolen og på ishockeyholdet, hvor han er en af de bærende kræfter. Men Magnus har svært ved at koncentrere sig om den forestående finalekamp, for hjemme i familien lurer katastrofen. Hans far har nemlig et støt stigende alkoholforbrug og kommer ofte fuld hjem fra arbejde. Forældrene skændes, og en skilsmisse truer. Magnus forsøger gang på gang at dække over sin far og hans druk, og i lokalsamfundet, hvor faren er en afholdt figur, vender man det blinde øje til. Men da faren dukker fuld op til den store ishockeyfinale og går amok på dommeren, åbenbares problemets omfang for alle.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.