enda

Hartmanns Frølager

Peter Elfelt, Danmark, 1920

32 min.DK/Dokumentarfilm

Hartmanns Frølager i Glostrup var et verdensomspændende firma. Hjalmar Hartmann (1870-1945) var gartneruddannet og havde videreuddannet sig dels på universitetet i København og i udlandet. Firmaet Hjalmar Hartmann og Co. blev etableret i 1899 og var først og fremmest baseret på frøavl og import og eksport af frø med Tyskland, Rusland og USA som de væsentligste afsætningsmarkeder. Hartmann fik ved opførelsen af et nyt firmadomicil i 1919 landets hidtil største og mest moderne frøpakhus til sin rådighed. Samtidig fik hans forsøgsmarker, der lå flere steder i Københavnsområdet (i Glostrup, Albertslund, Emdrup og på Amager), ry for at være blandt landets bedst drevne. Han udvidede med opkøb af gårde og marker, så virksomheden rådede over mere end 250 ha. Hovedsædet, som i dag har adressen Stationsparken 37, var tegnet af arkitekt Gotfred Tvede (1863-1947). Filmen er bevaret med russiske mellemtekster og smukt håndkolorerede optagelser. Årstallet er anslået.
Grundoplysninger Credits Festivaler og priser
Original titel Hartmanns Frølager
Dansk titel Hartmanns Frølager
Andre titler Hartmann's Seed Breeding Company
Emneord Frøavl, Planter, Landbrug, Industri, Fabrikker, Glostrup, 1920-1929
Instruktør Peter Elfelt
Produktionsland Danmark
Tekniske data 750 meter, 35 mm, 1,33:1, tintet, Stum
Comment Mellemtekster - Oversat af Sten Jacobsen [sj@translarus.dk]:
11 b. Med dette apparat fanges millioner af insekter, der sætter sig på korsblomstrede planter under deres blomstring.
11 c. Gulerodsmark tilplantet med den kendte gulerodssort "Nantskaya" i fuld blomst.
11 d. En stor mark med majroer undersøges for at se, om der skulle være afvigelser fra normen.
14. - alt imens mange interesserede kommer hertil for at gøre deres egne iagttagelser og studere det righoldige materiale.
13 a. Her foretages vurdering af prøver fra forskellige partier kål.
13 b. Prøver fra nogle enkelte familier (?) af "Copenhagen Market" kål. (Meningen uklar, 'kål' er i sig selv en familie ligesom løg, svampe osv. Det ville passe bedre, hvis der stod 'nogle enkelte hoveder')
23. Firmaet har gennem et systematisk arbejde over flere år skabt nye sorter grøntsager, hvoraf vi her viser nogle enkelte eksemplarer. Her for eksempel den tidligste type blomkål.
24. Den tidligste sort rundhovedet kål, kendt i hele verden under navnet "Copenhagen Market".
26. - eller denne sort drivhusradise, "Emdrup".
35. - og efter at de er godkendt som velegnede og har gennemgået en forrensning på stedet, bliver de sendt til frørensningsfabrikken.
36. På fabrikken bliver frøene først undersøgt for at se, i hvor høj grad de har behov for kunstig tørring.
37. På dette apparat bliver regulerbare strømme af varm tør luft sendt gennem sækkene.
38. I de værste tilfælde, hvor frøene er særligt fugtige og inficeret med skadedyr, anvendes dette apparat.
39. Efter endt tørring ledes frøene via endeløse elevatorer opad, -
40. - hvorfra de på vej ned igen, fra etage til etage, gennemgår samtlige faser i den nyeste rensningsproces.
40 a. Frøene ledes her gennem en indsugningsmaskine, der absorberer støv og lette frø, idet den først har renset frøene for fnokken -
40 b. - og støvet passerer gennem disse lærredsslanger, der ikke bliver tilstoppede, fordi rammerne er i konstant bevægelse.
41. Fra hvert parti tages der prøver, som derefter undersøges på firmaets laboratorium for at fastslå renhed og spiredygtighed.
42 a. Prøver af alle frøarter kontrolleres 2-3 gange, første gang når en tredjedel af spireperioden er gået. Kålfrøene, der er vist her, kontrolleres første gang efter tre dage, og de der er kommet op, fjernes.
42 b. Efter 7 dage er det tydeligt, at de fleste af de øvrige frø også er kommet op, men den samlede analyse afsluttes først, når der er gået 10 dage.
42 c. Det samme sker med andre frø. Her ses nogle andre frøarter.
42 d. Græskarfrø behøver 10 dage, før spiredygtighedsresultaterne foreligger. Her er det vist på 10 sekunder.
43. Hvis forskellige partier af en bestemt art frø udviser tydelige forskelle i spiredygtighed, udlignes dette ved blanding. Det foregår på dette store apparat, der kan blande tunge frø i mængder op til 9000 kilo.
44. Det hænder, at man må gribe til dette apparat for at rense frø for svampe eller insektæg.

Instruktion

Instruktion Peter Elfelt

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.