Dansk socialdemokratisk propagandafilm fra 1951 med to af tidens største stjerner i de bærende hovedroller: Poul Reichhardt og Lily Broberg.
Den unge frihedskæmper Søren havde under Besættelsen et fint samarbejde med en kammerat i modstandsbevægelsen, til trods for at Søren var socialdemokrat og kammeraten kommunist. Efter Befrielsen i maj 1945 begynder de forskelle, som under krigen betød mindre, at stille sig i vejen for Søren. Både venskabet med kammeraten og parforholdet med den rige Inger, krakelerer i befrielsessommeren. Men gennem sit arbejde i Socialdemokratiet oplever Søren en fornyet begejstring og genoptager forholdet til Inger. Sammen går de aktivt ind i partiets arbejde og ser det begge som en forlængelse af frihedskampen fra besættelsestiden. Især Danmarks indtræden i NATO fylder meget.
Filmen udkom i to versioner, en kort version med fokus på kærlighedshistorien mellem Inger og Søren, og en lang med en afsluttende tale om blandt andet NATO af Hans Hedtoft.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priserMaterialer
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.