I 1988 slog Jens Michael Schau sin kæreste gennem 13 år, den populære forfatter Christian Kampmann, ihjel i jalousi. Nu fortæller Schau for første gang sin historie i en ny dansk dokumentarfilm. Jens Michael Schau blev idømt 10 års fængsel og afsonede dommen på psykiatrisk hospital. Han blev løsladt efter syv år og lever i dag en stille tilværelse uden kontakt til gamle venner fra den gang. ”Jeg ved aldrig om folk vil hilse eller ej når jeg møder dem på gaden. Om de vil kendes ved mig eller ej. Det er så mit kors, kan man sige. Altså man får en straf og så udstår man den, og så skulle man jo på papiret være fri, men det er man selvfølgelig ikke”, siger Jens Michael Schau i filmen.
I filmen fortæller Schau om kærligheden og jalousien. Samtidig beskriver han - gennem en teateropsætning på teatret Mungo Park - hvordan han mødte og forelskede sig i Christian. Og hvordan det kunne ende så galt.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priserMaterialer
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Anmeldelser og artikler
I Cinematekets bibliotek kan du finde disse anmeldelser og avisartikler om filmen:
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.