Et militærfly, som medfører bakteriologiske kampmidler, styrter ned, og en giftsky driver ind over den lille by Mölle ved Kullen. Myndighederne afspærrer området fra omverdenen og søger at mørklægge hændelsen, mens beboerne i det isolerede område bliver syge og dør i stort tal. Gradvist går hele deres sociale mønster i opløsning. Det lykkes nogle få at flygte til Danmark i sejlbåd, men de har bragt smitten med sig.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priserMaterialer
Samproduktion mellem Omega Film (SE) og Nordisk Film (DR). I Danmark satte man først denne blanding af spændingsfilm og politisk debatfilm op, da den i Sverige var blevet en succes hos kritikere og publikum (men ikke hos det svenske militær). Herhjemme var modtagelsen køligere. Nordisk Film udsendte i øvrigt filmen i en version, hvor en del stærke scener skulle være klippet fra, hvilket både instruktør og fotograf protesterede mod.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.