En enorm narkosag lander i landets mindste narkoafdeling og scenen er sat til et aflytningsdrama fra 90’ernes provins-Danmark. Forestil dig The Wire, bare i Slagelse politikreds og med spolebånd, madpakker, en undercover Skoda Rapid og så en strategisk placeret skurvogn.
'21 Roser' er en multiplatformfortælling skabt af Third Ear og Claudia Bille Stræde. Serien, som er støttet af New Danish Screen, består af tre animationsfilm og fem podcastafsnit som tilsammen fortæller historien om en af Danmarks største narkosager.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.