Støtte til udenlandske arthousefilm

Titane (Julia Ducournau, FR/BE, 2021). Filmen har modtaget lancerings- og distributionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.
Billede: Another World Entertainment www.anotherworldent.com

Det Danske Filminstitut kan yde støtte til lancering af udenlandske arthouse-film i Danmark – herunder koproduktioner med udenlandsk hovedproducent støttet under Filminstituttets Minorordning. Støtten kan ydes til lancering og distribution rettet mod biografvinduet og eventuelt efterfølgende andre distributionsvinduer, samt til dansk versionering af film for mindre børn. 

Støtten kan ydes til spillefilm og dokumentarfilm i spillefilmslængde.


Formål med støtteordningen
Formålet med støtteordningen er at sikre kunstnerisk kvalitet samt kulturel og geografisk mangfoldighed i udbuddet af udenlandske arthousefilm, primært på det danske biografmarked, sekundært på andre danske distributionsplatforme. Filminstituttets støtte skal sikre den bedst mulige udnyttelse af den enkelte films kulturelle og kommercielle potentiale. 

Ansøgningsfrister
Ansøgninger behandles ved en række årlige ansøgningsrunder og skal være DFI i hænde således, at der ved ansøgningsfristen er mindst to måneder til filmens danske premiere. 

Aflevering af ansøgning
Ansøgning med bilag sendes til arthouse@dfi.dk – vi modtager ikke ansøgninger på papir. 
Alle bilag indsendes i PDF-format sat op til A4. Den samlede mail må ikke overskride 25 Mb. 
Filen må ikke omdannes til komprimerede fil-typer, fx zip, men skal bestå af separate dokumenter.

Nødvendige dokumenter
Ved ansøgning indsendes følgende obligatoriske dokumenter:
1.    Ansøgningsskema - benyt Filminstituttets skabelon
2.    Lancerings- og distributionsplan - benyt Filminstituttets skabelon
3.    Budget- og finansieringsskema - benyt Filminstituttets skabelon
4.    Kontrakt vedr. distribution
5.    Plan for medieindkøb (evt. udkast)
6.    Kampagneelementer (evt. udkast): bud på plakat, trailer, billedmateriale etc.

Desuden skal der medsendes et screeninglink til filmen.

Sådan foregår sagsbehandlingen
Filminstituttet kvitterer for ansøgningen og kan vende tilbage med evt. uddybende spørgsmål. Ansøgningen behandles af en redaktion bestående af redaktør Flemming Kaspersen, kunstnerisk leder af New Danish Screen Mette Damgaard-Sørensen, afdelingschef Jacob Neiiendam samt projektleder på med Skolen i Biografen Jacob Breuning.

Forventet svardato fremgår under ”Deadlines” i højre spalte.

Regnskab, evaluering samt afleveringsmateriale
Senest tre måneder efter filmens danske biografpremiere skal Filminstituttet modtage følgende:

  • Regnskab – se skema til højre

  • Evaluering – se skema til højre

  • Afleveringsmateriale – se tekniske krav etc. i afleveringslisten til højre

Læs mere om aflevering af materiale.

Ved støtter til og med 100.000 kr.: indsend udfyldt evalueringskema og regnskabsskema til projektkoordinator Inge Villumsen (ingev@dfi.dk) og redaktør Flemming Kaspersen (flemmingk@dfi.dk)

Ved støtter over 100.000 kr.: indsend udfyldt evalueringskema og revisor-revideret regnskab til projektkoordinator Inge Villumsen (ingev@dfi.dk) og redaktør Flemming Kaspersen (flemmingk@dfi.dk)

I øvrigt henvises til ”Vilkår for støtte til udenlandske arthouse-film af 15.08.2020” og ”Filminstituttets almindelige vilkår af 15.08.2020”.

Deadlines

Bemærk! Det er en betingelse for at søge støtte til en film, at der ved ansøgningsfristen er mindst to måneder til filmens premiere. 

18. august 2022
Svar på ansøgning kan forventes 13. september 2022

13. oktober 2022
Svar på ansøgning kan forventes 14. november 2022

5. januar 2023
Svar på ansøgning kan forventes 2. februar 2023

20. april 2023
Svar på ansøgning kan forventes 16. maj 2023

NB! Med forbehold for ændringer.

TIDLIGERE VILKÅR og vejledninger

Det fremgår af tilsagnsbrevet hvilke vilkår, der er gældende for tilsagnet.

Kontakt

Flemming Kaspersen
Redaktør
Tlf. +45 3374 3429
flemmingk@dfi.dk

Inge Villumsen
Projektkoordinator
Tlf. +45 3374 3515
ingev@dfi.dk