Mellemtid for kønsbalance

KØN. Filminstituttet og Dialogforum gjorde tirsdag den 24. april status over arbejdet mod en bedre kønsbalance. En 'selvangivelse' for kønsstatistik er et værktøj for at skabe øget bevidstgørelse, mens en kvalitativ undersøgelse blandt nyuddannede fiktionsinstruktører viser store forskelle på kønnenes oplevelser af barrierer. Foto: Jørgen True

Bevidstgørelse, bevidstgørelse, bevidstgørelse. Det var kodeordet på et branchemøde i Cinemateket tirsdag eftermiddag, hvor Det Danske Filminstitut og branchesamarbejdet Dialogforum gjorde status over indsatserne for at skabe kønsbalance i dansk film.

"Den svære vej," kaldte administrerende direktør for DFI Claus Ladegaard strategien om at skabe "ligelighed" mellem mænd og kvinder gennem bevidstgørelse frem for kvoter. Han understregede, at arbejdet var en langt sejt træk, der ikke slutter nu. "Det her er absolut en mellemtid. Det kan godt være, vi har vi kun taget én ud af hundrede omgange. Hvis det her skal lykkes, kommer det til at tage rigtig lang tid, og det kommer til at tage en koncentreret indsats fra os alle sammen."

Fakta

Det Danske Filminstitut arbejder aktivt på at styrke og udvikle en mangfoldig filmkultur.

Læs mere om mangfoldighedsindsatsen

Læs Det Danske Filminstituts Målsætning for en bedre kønsbalance i dansk film.

Dialogforum består af ledelserne fra branchens væsentlige organisationer, Filmskolen samt DR og TV 2. Dialogforum igangsætter og koordinerer konkrete indsatser for en bedre kønsbalance i dansk film.

Én af ideerne for at skabe øget bevidsthed om egen bias kommer fra Meta Louise Foldager Sørensen, direktør i Meta Film og SAM Productions. Inspireret af indsatsen indførte hun for to år siden i sine egne selskaber en såkaldt selvangivelse af kønsstatistik for instruktører, manuskriptforfattere, holdlister, replikker og løn. "Det har medført en bevidstgørelse om, at vi egentlig ønsker at opnå en statistik, der ser bedre ud, end den gør lige nu," sagde hun.

Selvangivelsen er videreudviklet i samarbejde med Producentforeningen, der står bag initiativet.

Foldager fortalte også, hvor svært det har været at gøre op med skævvridningen – bl.a. fordi de mandlige instruktører og manuskriptforfattere historisk har fået størstedelen af støtten og dermed har mere erfaring. Hun fremhæver at  hendes job som producer er at passe på pengene og derfor forhandle den mest gunstige løn for selskabet, hvilket ofte resulterer i lavere løn til kvinderne. "Det prøver vi at lave om på ved hele tiden at forholde os til, om det nu er rimeligt. Vi prøver at tage et lidt andet perspektiv og hjælpe kvinderne på vej i deres lønforhandlinger."

Filminstituttet indfører den 1. august  praksissen om at oplyse kønsstatistik på egne produktioner ved ansøgning og regnskabsaflæggelse på frivillig basis. Ultimo 2019 bliver selvangivelsen obligatorisk. "Det handler om, at vi bevidstgøres om den praksis, vi bedriver," sagde projektleder på Filminstituttet Kirsten Barslund.

Køn er en faktor – for kvinder

Behovet for forandring blev understreget af en ny kvalitativ undersøgelse af nyuddannede fiktionsinstruktørers møde med branchen, som formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl fremlagde. Undersøgelsen er iværksat på initiativ af Dialogforum, og viser store forskelle på de mandlige og kvindelige respondenters oplevelse af barrierer i forbindelse med spillefilmdebuten.

De 24 interviewpersoner er ikke blevet spurgt om køn direkte, men samtlige 12 kvinder nævner selv deres køn som en faktor, der har haft indflydelse i deres karriereforløb. Ingen af de mandlige respondenter nævner køn.

Undersøgelsen viser bl.a. også, at kvindelige instruktører i højere grad har oplevet mistillid og en patroniserende tone fra konsulenter i ansøgningsprocessen, at de rammes af præstationsangst og har svært ved at formidle deres projekt, og at familiestiftelse er en barriere – både på grund af tidsmæssige og geografiske udfordringer, men også fordi de biologiske konsekvenser ved at få børn opfattes som uprofessionelle i branchen.

Til spørgsmålet om, hvordan gatekeeperne for de unge instruktører arbejder for at undgå den kønslige skævvridning, de kvindelige respondenter oplever, fortalte kunstnerisk leder af New Danish Screen Mette Damgaard Sørensen, at talentstøtteordningen for at skabe "et rum præget af tillid, ikke eksamen" har indført længere udviklingsforløb med løbende statusmøder om projektet.

Den Danske Filmskole har for at støtte de unge instruktørers selvsikkerhed og gennemslagskraft skruet op for undervisningen i lederskab og entreprenørskab og tilbyder dimittenderne handlingsplaner for tiden efter skolen, fortalte rektor Vinca Wiedemann. Skolen planlægger desuden at sende medlemmer af optagelsesudvalget på kursus i at undgå ubevidste bias.

Også Filminstituttets støttetildelere er i fuld gang med obligatoriske udviklingsforløb i at undgå ubevidst bias gennem tre workshops ledet af Tinna C Nielsen fra organisationen Move the Elephant for Inclusiveness. Konsulent Cecilia Lidin og afdelingschef Marianne Moritzen beskrev i salen forløbene som øjenåbnende og at det er givende at se på egne arbejdsprocesser og afprøve effektive greb til at ’kortslutte’ hjernens automatikker.

Indsatsen har også fokus på at skabe dialog om kønsstereotyper og kønsroller i film. Danske Dramatikere har blandt andet forsøgt at få publikums opmærksomhed på området gennem en humoristisk tilgang, fortalte bestyrelsesmedlem Jenny Lund Madsen. Det lykkedes at få en del presse på "ManusFestet": en satirisk guide til kønsklichéer i film- og tv-manuskripter med gode råd som "Husk, at hvis din kvindelige karakter er over 40, så skal du huske at tilføje et ”men stadig lækker” i karakterbeskrivelsen."