Markedsordningen: 10 år og 20 millioner billetter

INTERVIEW. Markedsordningen fejrer 10-årsjubilæum i kølvandet på et flot efterår med billetbaskere som Thomas Vinterbergs 'Druk' og Anders Thomas Jensens 'Retfærdighedens ryttere'. Ifølge Filminstituttets afdelingschef for Fiktion, Marianne Moritzen, er filmene udtryk for Markedsordningens øgede fokus på kvalitet – men det halter stadig med mangfoldighed og familiefilm.

En holistisk vurdering fra en redaktion frem for et automatiseret afkrydsningsskema, gennemsigtighed hos beslutningstagerne og fokus på kvalitet. 

Det var overskrifterne, da Filminstituttet erstattede støtteordningen for bredt appellerende film, 60/40-ordningen, med Markedsordningen i 2011. 

Marianne Moritzen. Foto: Robin Skjoldborg

Egentlig skal vi tilbage til 1989, hvor den såkaldte 50/50-ordning blev skabt. Det var her, ideen blev født om at støtte populære, folkelige film med bred publikumsappel og kommercielt sigte ved siden af de mere kunstneriske film på konsulentordningen. Filmproducenter kunne få finansieret halvdelen af deres film, hvis de selv kunne stille med den anden halvdel. I 1999 blev ordningen revideret til 60/40, hvor Filminstituttet kunne støtte med op til 60 procent.

Og i 2011 blev ordningen altså afløst af Markedsordningen, som i sin kerne har samme formål, men er gentænkt på en række punkter.

I anledning af ordningens 10-årsjubilæum har vi bedt Marianne Moritzen, chef for Filminstituttets fiktionsafdeling og medlem af Markedsordningens redaktion, om at gøre status.

Populærkulturelle film skal også have høj kvalitet

Afdelingschefen er optimistisk. Ganske vist bekymret over biografernes nedlukning. Men stolt af dansk films flotte efterår, hvor særligt Thomas Vinterbergs 'Druk' (800.000 billetter) og Anders Thomas Jensens 'Retfærdighedens ryttere' (450.000 billetter) markerede sig som både billetbaskere og anmelderdarlings.

Begge film er produceret med støtte fra Markedsordningen, ligesom andre af efterårets populære titler som Henrik Ruben Genz' 'Erna i krig', Martin Miehe-Renards 'Far til fire og vikingerne' og Barbara Topsøe-Rothenborgs 'Madklubben', som corona dog forhindrede i at nå deres fulde potentiale.

Med Markedsordningen vægter vi altså kvalitet og publikumspotentiale lige højt i en helhedsvurdering.

- Marianne Moritzen

"Det er nogle enormt stærke film, som både har en høj kvalitet, og som publikum også har kvitteret positivt for. Oven på det efterår synes jeg, at Markedsordningen står ekstremt stærkt," siger Marianne Moritzen. "Det gælder også, når vi ser frem, hvor en ny Afdeling Q-film, 'Marco effekten', og Bille Augusts 'Pagten' er på trapperne." 

Hvad var baggrunden for at indføre et kvalitativt kriterium med Markedsordningen?

"Det var simpelthen for at forbedre kvaliteten i det samlede filmudbud ud fra den holdning, at selv film, der er bredt appellerende, også skal have en kvalitet. Kvalitet vurderer vi ud fra dramaturgi, produktionsmæssige forhold og om filmen har en unik markedsposition.

Med Markedsordningen vægter vi altså kvalitet og publikumspotentiale lige højt i en helhedsvurdering. Det betyder, at vi kan sparke et projekt til hjørne, hvis vi mener, at kvaliteten skal løftes, inden vi giver støtte – også selv om vi ved, at det har stort potentiale, fordi det fx allerede har demonstreret det som del af en serie." 

Slut med anonyme læsere

Hvilke andre ændringer skete der med Markedsordningen?

"Den største utilfredshed i branchen over 60/40-ordningen var, at støtten blev uddelt på baggrund af anonyme læsere. Man vidste ikke, hvem der tog beslutningerne, og det betød, at ansøgerne ofte ikke følte sig set, selvom de fik nogle ret digre vurderinger. Man kunne ikke gå i dialog med nogen. 

Det har vi forsøgt at dæmme op for med Markedsordningen, der nu består af en redaktion med to interne medlemmer fra Filminstituttet og tre eksterne udpeget af brancheorganisationerne. På den måde har vi fulgt branchens ønske om at stække Filminstituttets magt en smule. Vi tager faktisk altid beslutninger i konsensus, men i yderste konsekvens kan de eksterne underkende Filminstituttet, fordi de er tre mod to.

Når vi har en kunststøtteordning, der er finansieret af befolkningens skattekroner, er det vigtigt, at vi har den størst mulige diversitet, så der er mest muligt for de fleste.

- Marianne Moritzen

På 60/40-ordningen skulle en film vurderes til at kunne sælge 175.000 biografbilletter. På Markedsordningen har vi ikke længere et konkret tal, men der skal være en forventning om, at filmene sælger flere billetter end gennemsnittet. Det giver lidt mere fleksibilitet i forhold til markedet de enkelte år.

I pointsystemet på 60/40 talte det kreative holds meritter også højere, end det gør på Markedsordningen, hvor vi gerne støtter debutanter, hvis filmene står på et stærkt brand."

Hvorfor er det vigtigt at have en vægtning mellem kunstneriske og folkelige film?

"Når vi har en kunststøtteordning, der er finansieret af befolkningens skattekroner, er det vigtigt, at vi har den størst mulige diversitet, så der er mest muligt for de fleste. Nogle film på Markedsordningen er ikke anmeldernes favoritter, men formår alligevel at tiltrække et meget bredt publikum. Selvfølgelig er der film, der er floppet, men det er godt gået, at filmene på Markedsordningen har solgt 20 millioner billetter på 10 år.

Oprindeligt blev 50/50-ordningen etableret ud fra et ønske fra en del af producenterne om en støtteordning med mindre indblanding og mere automatisering. Ved at sætte kryds i nogle bestemte bokse kunne de komme ind og hente pengene uden at skulle igennem hele den dialog og udvikling, der var på Konsulentordningen.

Der var også et ønske fra alle sider om at skabe en større økonomisk bæredygtighed for de producentdrevne film. For selvom de er mere kommercielle, er mulighederne for finansiering ofte mere begrænset, fordi de typisk ikke når helt så bredt ud i verden og derfor ikke har samme mulighed for international finansiering som de kunstneriske arthousefilm. Mange film på 50/50-ordningen var ved at knække nakken, fordi producenterne satte projekter i gang, hvor den private investering var for stor. Derfor ændrede vi forholdet til 60/40."

Mangel på familiefilm og mangfoldighed

Hvad er Markedsordningens styrker?

"Det har øget kvaliteten, at der sidder en redaktion og vurderer projekterne frem for den automatiserede ordning, vi havde før. Og at vi har fundet en form med en let administrativ sagsbehandling, et transparent system og en god fremdrift, i kraft af at ordningen bygger på faste afleveringsfrister.

I de seneste år har vi set en tendens til, at ordningen er blevet attraktiv for nogle af de meget erfarne instruktører, som har mindre brug for dialog og sparring fra en konsulent og godt kan lide den fremdrift, der ligger i de faste deadlines. Det skaber et hurtigere flow, som man lettere kan planlægge produktionen efter. Blandt andet har Thomas Vinterberg, Anders Thomas Jensen, Søren Kragh-Jacobsen, Bille August og Ole Bornedal fået støtte på Markedsordningen til deres aktuelle film."

Kontakt

Marianne Moritzen
Afdelingschef
Tlf. +45 4046 3757
mariannem@dfi.dk

Hvad er udfordringerne?

"Ordningen har i de seneste år været meget mandsdomineret, og det forundrer og ærgrer os i redaktionen og på Filminstituttet.

Vi har jo i de senere år oplevet flere kvinder have stor succes på ordningen, fx Tilde Harkamp med 'Jagtsæson', Charlotte Sachs Bostrup med 'Mødregruppen' og Barbara Topsøe-Rothenborg med 'Madklubben'. Og der er nye film på vej fra Anne-Grethe Bjarup Riis, Paprika Steen og Barbara Topsøe-Rothenborg. Vi er ikke herre over, hvem der søger, men vi er meget opmærksomme på problemet og prøver på alle støtteordningerne at undgå blinde vinkler. Men vi har altså generelt en udfordring på mangfoldighed.

Vi har også en enorm udfordring med børne- og familiefilm, som vi får markant færre ansøgninger til end tidligere. Det er et usikkert marked, og filmene er svære at finansiere, måske fordi adfærdsmønstrene har ændret sig. Mange af de filmserier, vi har støttet på ordningen, som 'Iqbal', 'Min søsters børn', 'Antboy' og 'Skammer'-filmene, er afsluttet nu, og vi har faktisk kun 'Far til fire' tilbage." 

Originalitet i genkendeligheden

Hvad har Markedsordningen betydet kulturelt set?

"Det er ofte film med en høj genkendelighed og identifikation – film som publikum kan se sig selv i. Det ligger der en kulturel betydning i. Markedsordningen har støttet en perlerække af film, der fortæller om vores fælles historie og samtid, og som har sat vigtige emner på dagsordenen på spændende måder.

Fx satte 'Der kommer en dag' fokus på Godhavnsdrengenes historie, 'Aldrig mere i morgen' og 'Mennesker bliver spist' kastede på en genkendelig og underholdende måde lys på den sene del af livet og demens, og 'Ser du månen, Daniel' gav perspektiv på en utrolig gidselhistorie. Og så har vi haft flere film, der fortæller om besættelsestiden fra forskellige vinkler, fra '9. april' og 'Hvidsten Gruppen' til 'De forbandede år', og senere med 'Skyggen i mit øje'.

Målet er at støtte film, der både er fornyende og originale, samtidig med at de appellerer bredt ved fx at bygge på et velkendt brand. Vi vurderer også distribution og PR-vinkler, altså om projektet har potentiale til at indtage en unik markedsposition i verden, der er overlæsset med indhold." 

Hvordan sikrer I den balance mellem det fornyende og det genkendelige?

"Vi kan se, at film, der er rene i deres genre, klarer sig bedst, fordi de er tydeligt aflæselige. Dramaturgisk lægger vi vægt på, at filmene følger genrens konventioner: Hvis det er en romantisk komedie, skal de også have hinanden til sidst.

Samtidig vil vi i redaktionen gerne bidrage til, at filmene ikke bare er reproduktioner, men har et twist af noget originalt. Man kan stadig godt udfordre publikum. Genkendeligheden må aldrig blive skabelonagtig og gentagende, for det aflæser publikum med det samme."

En undersøgelse viser, at publikum vurderer filmene fra Markedsordningen højere end dem på Konsulentordningen. Hvad er din forklaring på det?

"Mange mennesker går i biografen for at blive underholdt. Og mange af filmene fra Markedsordningen har underholdning som deres stærkeste side. Traditionelt har der været mange familiefilm, komedier og franchises. Det er film, man har set med hele familien og haft en god og hyggelig oplevelse med."

Markedsordningen i tal

  • 73 premierefilm
  • 20 mio. solgte billetter
  • 10 film har solgt over 500.000 billetter
  • De bedst sælgende:
    • Ternet Ninja 
    • Druk
    • Afdeling Q-filmene
    • Hvidsten Gruppen 
    • Klassefesten-serien
    • Klovn-serien
  • Gennemsnitligt billetsalg: 296.000 billetter per film 

Flere indgange til filmstøtte

Konsulentordningen for spillefilm har til formål at støtte den gode fortællekunst.

Filmprojekter, der bliver støttet under konsulentordningen, skal have filmiske og kunstneriske kvaliteter. Der er ingen særlige krav til genre eller publikumsappel. Der bliver hvert år bevilget produktionsstøtte til 10-12 spillefilm under konsulentordningen.

Sagsbehandlingen af ansøgninger foretages løbende af en af de tre spillefilmkonsulenter. De er i øjeblikket Kalle Bjerkø, Silje Riise Næss og Lotte Svendsen, sidstnævnte med særligt fokus på film til børn og unge.

Markedsordningen retter sig mod film med særligt vægt på populærkulturelle kvaliteter.

Filmprojekter, der bliver støttet under Markedsordningen, forventes at sælge flere billetter end en gennemsnitlig dansk spillefilm i danske biografer. Der produktionsstøttes 7-9 film om året. 

Ansøgning om udviklings- og produktionsstøtte under Markedsordningen behandles ved fire årlige deadlines. 

Til ordningen er knyttet en redaktion bestående af to repræsentanter fra Filminstituttet samt tre eksterne film- og markedssagkyndige repræsentanter fra filmbranchen.

Markedsordningens redaktionen sidder i to år ad gangen og består i dag af disse medlemmer:

Eksterne:
Rikart Købke, indstillet af Producentforeningen 
My Thordal Boe, indstillet af Danske Filminstruktører
Louise Hagemann, indstillet af Foreningen af Danske Filmudlejere i Danmark 

Interne:
Marianne Moritzen, afdelingschef for fiktion
Lena Juhl Seidelin, lanceringskonsulent