Syrian Doc Days

DOKUMENTARFILM, DEBAT OG GÆSTER 4.-8. SEPTEMBER

4. sep - 7. sep

Dokumentarfilmfestivalen Syrian Doc Days er dedikeret til dokumentarer, der bevidner situationen i Syrien på en måde, hvor det komplekse kan blive forståeligt. Festivalen ruller 4.-8. september.

Situationen i det krigshærgede Syrien forandrer sig dag for dag. Ingen kan forudse, hvor eller hvornår næste bombe kastes. hvilket område, der besættes eller generobres, eller hvilken slags regler, der gælder i et givent øjeblik. Det er uudholdeligt for Syriens borgere. For resten af verden er det umuligt at forstå.

Dokumentarfilmfestivalen Syrian Doc Days er dedikeret til dokumentarer, der bevidner situationen i Syrien på en måde, hvor det komplekse kan blive forståeligt, og hvor en form for mening tvinges ud af kaos. Det er dokumentarer, hvor vi – i stedet for tal og fakta – møder mennesker. Mor, datter, far, bror, ven.

Syrian Doc Days kobler os til mennesker fra Syrien på tværs af grænser og afstande og præsenterer historier, der går et spadestik dybere. Historier, der giver nye forståelser og erkendelser. Festivalen vil skabe rum, hvor det er let og naturligt at møde det fremmede. Publikum vil således få mulighed for at møde instruktører og producenter bag filmene, ligesom der vil der være foredrag, debatter, koncerter og digtoplæsninger med kunstnere fra Syrien og andre, som engagerer sig i den syriske situation.

Syrian Doc Days 2019 løber i dagene 4.-8. september og finder sted i København, Aarhus, Odense, Oslo og Malmø.

Syrian Doc Days arrangeres af nonprofitorganisationen Finjan i samarbejde med Cinemateket.

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
oktober
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
november
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
december
25 26 27 28 29 30 1