Mesterlige jazzsoundtracks

Tæft, toner og timing

15. feb - 17. mar

Gennem en række introduktioner med jazzmusikere og -kendere får du i februar og marts måned mulighed for at komme helt tæt på særligt udvalgte filmperler, deres soundtracks og kunstnerne bag: ’Rosemarys Baby’, ’Blow-up’, ’Elevator til Skafottet’ og en stribe flere…

Musik i film har en helt særlig kraft. Den forstørrer og forstærker filmens fortælling og skaber et sanseligt univers, der griber ud efter os og fastholder en stemning, et tema eller en væsentlig detalje: Paris ved nattetid, atmosfæren i en fængselscelle, det knuste hjerte. Et godt soundtrack er en essentiel del af enhver film på lige linje med manuskript, skuespil og billede.

Gennem tiden har flere af jazzens største ikoner skrevet musik til film. Soundtracks, der i dag står som klassikere i musikhistorien, og samtidig bærer nøglen til at forstå bevægelser hos musikerne og verden omkring dem. Serien ‘Mesterlige jazzsoundtracks’ sætter fokus på jazzmusikeren som filmkomponist og musikkens betydning i den filmiske fortælling.

Gennem en række introduktioner med jazzmusikere og -kendere får du i forbindelse med festivalen Vinterjazz mulighed for at komme helt tæt på særligt udvalgte filmperler, deres soundtracks og kunstnerne bag. Mød blandt andre trompetist Kasper Tranberg der fortæller om Krzysztof Komedas rejse fra jazzmusiker til filmkomponist – herunder samarbejdet med Roman Polanski – eller tonemester Peter Albrechtsen, der som optakt til Michelangelo Antonionis gådefulde gennembrud ‘Blow-up’ byder på en generel indkredsning til soundtracket som genre og sammenspillet mellem musik og billede.

Forfatter Lars Movin introducerer Jim Jarmusch-klassikeren ‘Down by Law’ og dykker ned i kultfiguren John Luries skæve univers, og i Louis Malles noir-drama ‘Elevator til Skafottet’, introduceret af radiovært Naya Buric, møder du en poetisk fortættet Miles Davis, der står på spring til at revolutionere jazzen. Saxofonist Lotte Anker stiller skarpt på Sonny Rollins, der gennem lydsiden til den charmerende, ærkebritiske ‘Alfie’ farver en hovedkarakters ufrivillige dannelse fra ubekymret forfører til eftertænksom mand på tærsklen til den seksuelle revolution i 1960’erne. Og endelig giver vi dig mulighed for at se – og lytte til – den spritnye komedie med skuespilleren og musikeren Charlotte Gainsbourg – med toner fra klavervirtuosen Brad Mehldau.

Serien er kurateret af DR P8 Jazz-vært Naya Buric i samarbejde med musikredaktør Morten Tang / Cinemateket.

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
30 31 1 2 3 4 5
april
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
maj
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
juni
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14