Max Ophüls

Et liv i bevægelse

1. maj - 19. jun

Vi fortsætter vores Max Ophüls-retrospektiv med tre af instruktørens amerikanske produktioner.

I 1960’erne fik verden øjnene op for Max Ophüls’ personlige filmsprog og den konsistens, han udviste i tema-valg, visuel stil og filmiske teknikker – og så arbejdede han endda i en række lande og filmindustrier under meget forskellige betingelser.

Hvor vi i forrige program præsenterede Ophüls’ europæiske film, præsenterer vi nu tre af instruktørens amerikanske produktioner: ’Brev fra en ukendt kvinde’, ’Caught’ og ’Angstens timer’. De har – ligesom hans europæiske produktioner – en kvinde i centrum og kredser om kvindelig bevidsthed. Alle tre film regnes blandt de bedste Hollywood-produktioner i 1940’erne.

Max Ophüls’ virtuose stil tjener altid til at understøtte fortællingen og instruktørens ”syn på verden”. Han sammenkæder desuden stil og temaer i tilbagevendende visuelle motiver. Mange nøglescener foregår på trapper og i transportmidler – hestevogne, tog, biler og færger – eller på jernbane- og busstationer. Det gælder også en (overfladisk set) atypisk Ophüls-film som ’Angstens timer, der er optaget i et moderne Californien og ikke i Ophüls foretrukne ’miljø’, Wien omkring år 1900. I næsten alle Ophüls film indgår desuden dansescener som centrale motiver med komplekse betydninger.

”For mig er livet bevægelse,” siger den kvindelige hovedperson i Ophüls’ sidste film ’Lola Montès’. Max Ophüls’ kamera er i konstant bevægelse i hans smukke film, og det samme var instruktøren i sit eget liv.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
september
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29