Kafka og filmen

Labyrinter og bureaukrater

4. dec - 31. jan

I december og januar sætter Cinemateket fokus på Franz Kafka. Vi præsenterer både nogle af de film, som Kafka selv så i biografen, film om Kafka og film der er inspireret af hans litterære univers.

Filmhistorien er fyldt med spor af Franz Kafkas litteratur og person. Utallige instruktører har forsøgt at indfange de ofte beklemmende og labyrintiske rum og virkeligheder, som den verdensberømte forfatter var i stand til at fremskrive. Det er de færreste, der rent faktisk lykkedes med det. Der findes dog enkelte instruktører, som gennem filmmediets særegne egenskaber – lys, lyd, tid, klip, billede – har formået at omsætte Kafkas ord på nye, interessante måder. Disse film forsøger ikke blot at skildre romanerne og novellerne gennem billeder, men bruger filmmediet til at kortlægge nye forståelsesveje ind og ud Kafkas litterære univers.

Det er dog ikke kun filmhistorien, der er optaget af Kafka. Det går også den anden vej rundt: ”Været i kino. Grædt. Overdådig underholdning,” skrev den unge forfatter og funktionær selv i et af sine mange dagbogshæfter. Med filmen åbnede der sig verdener og oplevelser for Kafka, som han så det nødvendigt at nedfælde i både breve og dagbøger.

Hist og her dukker der sparsomme fragmenter og sætninger op som ovenstående. Et andet sted i hæfterne skriver han: ”Tilskuerne stivner når toget kører forbi”. En nødtørftig, enestående linje i dagbogen, der med filmiske briller uundgåeligt leder tankerne hen på en af de første film nogensinde, Lumiere-brødrenes ’Et togs ankomst til Ciotat-banegården’ fra 1896. Sammen med vennen Max Brod var Kafka endda iblandt det ivrige publikum, der så film, da den første biograf i Prag åbnede i 1907. Det vidner alt sammen om en flittig biografgængers betagethed af de levende billeder.

I december og januar skal vi gennem film og foredrag blive klogere på dette gensidige forhold mellem Kafka og filmen. Vi skal lære om Kafkas liv og litteratur. Vi skal se nogle af de film, som Kafka selv så i biografen, dem der er inspireret af Kafkas bøger og dem der handler om Kafkas liv. Oplev film af egensindige instruktører som Danièle Huillet & Jean-Marie Straub, Orson Welles og danske August Blom.

FILM, FOREDRAG OG VIN
Den 7. januar introducerer oversætter og forfatter Jørgen Herman Monrad Michael Hanekes ’Slottet’. Efter visningen byder Kulturen i Sct. Matthæus på et glas vin i Asta Bar.

Den 14. januar får Cinemateket besøg af Stefan Drößler, der i et 90 minutters illustreret foredrag vil fortælle om Kafkas fascinerende forhold til filmen. Kulturen i Sct. Matthæus byder efterfølgende på et glas vin.

Den 15. januar besøger professor Isak Winkel Holm Cinemateket. Isak Winkel Holm er en af Danmarks førerende Kafka-eksperter og har senest skrevet ”Kafka’s Stereoscopes – The Political Function of a Literary Style”. Efter foredraget blænder vi op for Danièle Huillet og Jean-Marie Straubs film ’Class Relations’, der er baseret på Kafkas roman ’Slottet’.

Den 31. januar præsenterer vi ’Kafka Goes to the Movies’, som vi viser sammen med en af de film, Kafka selv skrev om i breve, nemlig danske August Bloms stumfilm ’Den hvide Slavehandels sidste Offer’ – med live-klaver.

Tak for samarbejde til Kulturen i Sct. Matthæus, der også holder egne foredrag om Kierkegaard (ved Isak Winkel Holm) i februar. Læs mere: https://www.facebook.com/KultureniSctMatthaeus/

Oscar Pedersen, programmedarbejder / Cinemateket
Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Mandag 16. december
21:30

Billetter

Onsdag 18. december
21:30

Billetter

Torsdag 26. december
19:15

Billetter

Mandag 6. januar
21:00

Billetter

Film i serien

Mandag 16. december
Onsdag 18. december
Torsdag 26. december
Mandag 6. januar
Tirsdag 7. januar
Torsdag 9. januar
Lørdag 11. januar
Søndag 12. januar
Tirsdag 14. januar
Onsdag 15. januar
Tirsdag 21. januar
Torsdag 23. januar
Fredag 24. januar
Søndag 26. januar
Fredag 31. januar
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5
januar
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
februar
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16