Aardman Animations II

Gamle dyder og opfindelsen af fodbold

3. mar - 28. apr

Tag en tur med ind i Aardman Animations vidunderlige univers og mød karakterer som Walter, Trofast og Hulemanden Sten.

Det er den langsomste og mest komplicerede måde at skabe animationsfilm på. Et billede ad gangen sættes lerfigurer i bevægelse imellem håndlavede miniature-kulisser. Ingen mestrer den såkaldte ”claymation”-teknik bedre end det britiske filmstudie Aardman Animation.

Efter at have prøvet kræfter med computer-genererede billeder (CGI) i ’Skyllet væk’ og ’Arthurs julegaveræs’ i samarbejde med hhv. DreamWorks og Sony, er Aardman vendt tilbage til claymation – og til basen i Bristol i England – med bl.a. den charmerende forhistoriske fodbold-fantasi ’Hulemanden Sten’ fra i fjor.

Aardmans succes tog for alvor fart sidst i 1980’erne med filmene om opfinderen Walter og hans intelligente hund Trofast (med de udtryksfulde øjne), som instruktøren Nick Park har modtaget ikke færre end tre Oscars for i kategorien ’bedste animationsfilm’. Det er ikke mindst den nostalgiske detaljerigdom, der fascinerer ved Walter & Trofast-universet – madvarer, vægpynt, avisoverskrifter og bogtitler – og som gør, at man hver gang (og på det store biograflærred især) opdager nye finesser og lag i disse visuelt gennemførte mesterværker. Billetprisen 50 kr. – 25 kr. for kortfilmprogrammerne.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
november
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
december
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29