NAFF19 - Åbningsfilm
Instruktør: Dariusz Zaluski
"Some call it a problem, but we call it adventure." Citatet stammer fra Denis Urubko, som er én af verdens største nulevende bjergbestigere. Sammen med en række af Polens bedste bjergbestigere sætter han det ultimative mål; nemlig at bestige K2 om vinteren.
Det er polakker, der har lavet 10 ud af de 14 første vinterbestigninger af verdens 8.000 meter-toppe. I dag mangler der kun vinterbestigning af én af dem, nemlig K2.
‘The Last Mountain’ tager dig med på den ekspedition i 2018, hvis mål altså var at nå K2 om vinteren. Ekspeditionen ledes af flere bjergbestigningslegender, blandt andre Krzysztof Wielicki, Adam Bielecki og Denis Urubko. Missionen afbrydes af en tragedie, der finder sted på toppen af Nanga Parbat i nærheden. De formår at redde Elisabeth Revol, som var strandet på toppen. Tomasz Mackiewicz, der var sammen med hende i bjergene, må forblive på bjerget for evigt.
Filmen dokumenterer en bjergbestigning under ekstreme forhold, med alt hvad det indebærer af lange dage brugt i basecamp og diskussioner mellem klatrerne. Men også en af de mest ekstraordinære og succesfulde redningsaktioner, der er sket i nyere bjergbestigningshistorie. Nordisk premiere på NAFF.
Appearances: Dariusz Zaluski, Adam Bielecki, Maciej Bedrejczuk, Piotr Tomala, Denis Urbko, Piotr Pawlus
Polen, 2018
DCP, 82 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Marcin Polar
Mange af nutidens eventyr er glatpolerede og pæne. Klar til at komme på Instagram. Og selvom denne film er fantastisk poetisk og æstetisk, så er selve eventyret råt og upoleret. Det er hardcore eventyr med polsk fortegn.
Kom med til huleudforskning i Harda-hulen i Polens sneklædte Tatrabjerge. Kortfilmens titel ‘The Tough’ bærer en masse betydninger: Udfordrende, ondskabsfuld, modstandsdygtig, nådesløs, stærk, robust, kold, hård. Og filmens hovedperson Jaroslaw Surmacz havde grund til at vælge netop dette navn til sin opdagelse.
Harda-hulen er et sted, han er nødt til at stå overfor, og hvor han samtidig lærer om alle disse egenskaber. Den udfordrende, kolde og hårde udforskning sætter gang i hans fantasi, imens det stædigt og brutalt skubber ham fremad. Kameraet følger ham – uden nogen tale i filmen – trin for trin, og tager del i udforskningen af de rum, der aldrig er set før, og som i højere og højere grad modstår de skrøbelige, menneskelige anliggender.
‘The Tough’ er med på en lang række af verdens bedste filmfestivaler, blandt andet Sundance.
Appearances: Jaroslaw Surmacz
Polen, 2019
DCP, 14 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år