Filmuniversitetet - morgen: Tokyo Story

Introduktion ved Johannes Riis.

Tokyo Story

Instruktør: Yasujiro Ozu

Ozu's mesterværk er en følsom, tragisk og undertiden humoristisk fortælling om nedbrydningen af traditionelle familieværdier. Et ældre ægtepar rejser på ferie til Tokyo for at besøge deres børn. Børnene er imidlertid så optagede af deres karrierer og vestlige livsstil, at de ikke har tid til at være sammen med forældrene. ’Tokyo Story’ er en universel historie om forholdet mellem generationer, set gennem en enkelt families oplevelser. Stilen er minimalistisk, og kameraet står ofte stille og er lavt placeret foran personerne. Indstillingerne er rolige og har klip, man næsten ikke bemærker. Filmens handling afbrydes flere gange af indstillinger af tomme rum uden handling. Resultatet er en film, der såvel i tema som stil mediterer over menneskets flygtige eksistens.


Medvirkende: Chishu Ryu, Chieko Higashiyama, So Yamamura, Setsuko Hara

Original titel: Tokyo monogatari
Japan, 1953
DCP, 136 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Filmuniversitetet - morgen

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>