Film, tapas & cocktails: Romeo & Julie

Spis, drik og se film! Cinematekets fast tilbagevendende event begynder med en drink, et let måltid og dessert, inden en æstetisk lækkerbisken af en film sættes på. Der er menu og cocktails i SULT fra kl.17.00 fulgt af film kl.18.00.

Shakespeares drama om Romeo og Julies kærlighedskvaler midt i en endeløs klanfejde er filmatiseret en række gange. Baz Luhrmann (’Moulin Rouge!’) har flyttet handlingen til den solbeskinnede (fiktive) Verona Beach i Miami, men formår på elegant vis alligevel at være tro mod originalteksten både i ånd og i ord. Den virkeligt nye ingrediens er Luhrmanns skarpladte og kalejdoskopiske visuelle stil, som vittige tunger har dømt maksimalisme. Der er kog på samtlige kedler, både når maskeradeballet skal fortrylles med fjerlet romantik, når altanscenen dyppes i kogende passion, og når den fatale slutscene omsluttes
af katolsk patos og – helt bogstaveligt – tusindvis af stearinlys. De purunge Leonardo DiCaprio og Claire
Danes spiller naturligt, smukt og inderligt hjerteskærende i titelrollerne.

Pris inkl. servering: 210 kr. Kun køb – ingen reservation.
Frist 10. marts. Købte billetter refunderes ikke
herefter.

COCKTAIL: Gin & Rose delight
MENU: Soapa calda (suppe med kylling), parmaskinke
og bruschetta, salat med radicchio
DESSERT: Pandoro – polentakage med citron

Romeo & Julie

Instruktør: Baz Luhrmann

Shakespeares drama om Romeo og Julies kærlighedskvaler midt i en endeløs klanfejde er filmatiseret en række gange. Baz Luhrmann (’Moulin Rouge!’) har flyttet handlingen til den solbeskinnede (fiktive) Verona Beach i Miami, men er alligevel på elegant vis tro mod originalteksten både i ånd og i ord. Den nye ingrediens er Luhrmanns skarpladte og kalejdoskopiske visuelle stil, som vittige tunger har døbt ’maksimalisme’. Der er kog på samtlige kedler, både når maskeradeballet skal fortrylles med fjerlet romantik, når altanscenen dyppes i kogende passion, og når den fatale slutscene omsluttes af katolsk patos og – helt bogstaveligt – tusindvis af stearinlys. De purunge Leonardo DiCaprio og Claire Danes spiller naturligt, smukt og inderligt hjerteskærende i titelrollerne.


Appearances: Leonardo DiCaprio, Claire Danes, John Leguizamo

Original titel: William Shakespeare's Romeo + Juliet
USA, 1996
Blu-Ray, 120 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Film, tapas & cocktails

Aktuelle film i Cinemateket