There are no Lions in Tel Aviv

Duki Dror, 2019

Den tidligere overrabbiner i København Max Schorenstein ankommer til Tel Aviv i 1935 med en livslang drøm om at bygge en zoologisk have og lære børn om kærlighed til dyr. Imod alle odds lykkedes det Max at få tilladelse til at etablere Tel Avivs første Zoo – og største attraktion. Men korrupte og grådige embedsmænd får fravristet Max hans have og gjort ham til statist i den park, han selv har opbygget.

‘There are no Lions in Tel Aviv' er historien om hvordan den zionistiske utopi transformerede sig selv i lyset af sin egen succes. Og om den pris, Israel har måttet betale i overgangen fra det utopiske jødiske idealsamfund til det moderne kapitalistiske finanscentrum, som Tel Aviv er i dag.

Men det er også en historie om København og det lille jødiske samfund her, som bestemt har haft sine uoverensstemmelser og udfordringer både før under og efter krigen. Et lille samfund har brug for tolerance, og konflikter vokser hurtigt store. Frygten for konservatisme og lukkethed er altid til stede, og forskellige opfattelser af, hvad der er brug for, skal ledes og faciliteres. Max Schorenstein hører til i Melchiorslægten og således er der måske en linie fra dengang til i dag.

’There are no Lions in Tel Aviv’ er foruden en drøm om Utopia også en ret vild fortælling om urban planning, arkitektur og hastighed. Humoristisk, underfundig og en anelse trist. Men Max Schorenstein får helt sikkert krammet på udviklingen og de onde kapitalister. Det er en helt anden historie med Max Schorensteins papegøje.


Medvirkende: Israel Goodovitch, Michael Melchior, Max Shorenstein
Instruktør: Duki Dror
Israel, 2019
DCP, 63 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Copenhagen Jewish Film Festival 2020

Aktuelle film i Cinemateket