Labyrinten til troldkongens slot

Jim Henson, 1986

David Bowie har vildt, bobbet 80'er-hår og højtaljede leggings som den finurlige, dansende og syngende Troldkonge Jareth i Muppet Show-skaberen Jim Hensons kultdyrkede eventyrfilm.

Teenageren Sarah (Jennifer Connelly) kæmper med at få sin lillebror til at sove, men kommer i desperation til at påkalde Troldkongen, der tager lillebroren med til sit labyrint-omkransede slot. Hvis Sara ikke finder ham før midnat, bliver han forvandlet til en goblin. Af sted det går!

'Labyrinth' er på den ene side veloplagt humor og action til børn og nostalgikere – men henvendt til unge og voksne rummer den også et velfungerende lag, der handler om alt det, voksenlivet indbærer på godt og ondt. Med ordene "Falling in love/As the world falls down" synger Bowie sine kærlighedslængsler ud med lige dele charme og patos.

Bemærk, at vi ikke viser filmen i den eftersynkroniserede danske version, men derimod i original engelsk version med danske undertekster.


Medvirkende: David Bowie, Jennifer Connelly, Toby Froud, Shelley Thompson
Original titel: Labyrinth
Instruktør: Jim Henson
Storbritannien, USA, 1986
DCP 4K, 101 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Datoer

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>