Kærlighedens ABC

Magnus Stifter, 1916

Asta Nielsen åbenbarer sig som både komisk geni og en stum Don Juan i ‘Kærlighedens ABC’ (1916), hvor hun iført mandetøj instruerer en håbløs bejler i forførelsens stumme kunst. Da Lis (Asta Nielsen) møder sin forlovede for første gang, bliver hun svært skuffet. Hun drømte om en mystisk latinomand, men får i stedet den generte og uerfarne Philip. Noget må gøres! Lis tager Philip med til Paris, hvor hun skal oplære ham i at være et rigtigt mandfolk. Men for at kunne det, må hun selv skaffe sig adgang til mændenes cirkler. Forklædt som mand begiver Lis sig ud i nattelivet med Philip, og livet som mandfolk viser sig sværere end som så. Men det er først da Lis’ far dukker uanmeldt op, at problemerne for alvor melder sig.


Medvirkende: Asta Nielsen, Ludwig Trautmann, Magnus Stifter
Original titel: Das Liebes-ABC
Instruktør: Magnus Stifter
Tyskland, 1916
DCP, 50 min.
Danske mellemtekster
Tilladt for alle

Datoer