Between Two Waters

Isaki Lacuesta, 2018

Tolv år er gået siden vi sidst mødte de to romabrødre Isra og Cheíto i Isaki Lacuestas prisbelønnede film ’The Legend of Time’. Dengang var de blot teenagere, men nu har den voksne verdens alvor ramt brødrene. Isra er netop blevet løsladt fra fængslet efter at have været dømt for salg af stoffer, og Cheíto er hjemvendt efter en mission i søværnet. Søskendeparrets gensyn vækker minderne om deres fars voldelige død, da de var små. Ude af fængslet vender Isra tilbage til San Fernando for at blive genforenet med kone og børn, men vil han formå at lande på benene og blive reintegreret i et samfund med stor arbejdsløshed. Brødrenes søgen efter forløsning, deres fælles behov for at få styr på deres liv og blive forsonet med hinanden forener atter Isra og Cheíto.


Medvirkende: Israel Gómez Romero, Francisco José Gómez Romero, Óscar Rodríguez
Original titel: Entre dos aguas
Instruktør: Isaki Lacuesta
Spanien, 2018
DCP, 137 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Copenhagen Catalan Film Festival