Abou Leila

Amin Sidi-Boumedine, 2019

”Sjælen bliver først kamel, så løve og sidst barn.” Der løber en tråd af gammel mystik, men også islamisk/jødiske grundfortællinger og samfundsdiagnose gennem denne ildevarslende og totalt uforudsigelige psyko-krimi. Filmen følger to mænd på søgen gennem Algeriets oasebyer og ørken. Den ene (Slimane Benouari) er febersyg og netop hentet på psykiatrisk hospital; han har et billede af terrorist Abou Leila i lommen – og nogle tips i hovedet til at lokalisere ham. Den anden, politimand og ungdomsven (spillet af en gammel Arabian Nights-kending, Lyés Salem) fører an i jagten.

Forvent ikke en klassisk intens politi-thriller, men snarere en undersøgelse af ånd og angst – med ekkoer af Joseph Conrads ’Mørkets Hjerte’, Bertoluccis ’Under The Sheltering Sky’, Nolans ’Inception’ og ikke mindst ørkentilstande a la Antonioni og Herzog. Vi er med andre ord i domænet for stor, stor kunst.


Medvirkende: Slimane Benouari, Lyès Salem, Azouz Abdelkader
Instruktør: Amin Sidi-Boumedine
Algeriet, 2019
DCP, 135 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Arabian Nights 2019

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>