Stine Teglgaard ny lanceringskonsulent

ANSÆTTELSE. Stine Teglgaard er ny lanceringskonsulent fra 1. februar, mens Sanne Juncker Pedersen skal lede Filminstituttets publikumsindsats.

Stine Teglgaard tiltræder den 1. februar en toårig stilling som lanceringskonsulent for spillefilm, hvor hun skal hjælpe med til, at danske film indfrier deres publikumspotentiale.

Stine Teglgaard kommer til Filminstituttet fra en stilling som Head of News på kino.dk, hvor hun har været ansat siden opstarten i 2008. Hun er bachelor i dramaturgi fra Aarhus Universitet og kandidat i medievidenskab fra Københavns Universitet.

Hun indgår som vikar for Sanne Juncker Pedersen, der over de næste to år skal lede Filminstituttets strategiske indsats for at få publikum tættere på danske film.

Kontakt

Marianne Moritzen
Afdelingschef
Tlf. +45 4046 3757
mariannem@dfi.dk